Har din virksomhed også en app, som I bruger til at kommunikere med jeres kunder? Eller sælge services og varer?
Så er der et par ting om tracking og compliance du bør vide.
Her forklarer vi, hvad en professionel samtykkeløsning til apps er og hvordan du bruger den til at indsamle dine brugeres samtykke direkte gennem din app.
En samtykkeløsning til apps er en løsning, der giver dig mulighed for at indhente dine brugeres samtykke i din app.
Det er det software development kit (SDK), som du kan installere i din app ligesom andre SDK’er som fx Googles Firebase.
SDK’et indsamler dine brugeres samtykke på samme måde som dit website gør, og som også er påkrævet af cookieloven og GDPR.
Det giver dig mulighed for at sikre dine brugeres privacy, når de bruger jeres app.
Når jeres brugere har givet samtykke til fx tracking, så gemmer vi samtykket sikkert, så du til enhver tid kan få det udleveret, hvis jeres virksomhed kommer i tilsyn.
Eller hvilken som helst anden personlig information som du – eller et tredjeparts SDK – gerne vil indsamle gennem jeres app.
Fordi.. GDPR.
Ja, lovgivning som GDPR og cookiebekendtgørelsen kræver, at du får dine brugeres samtykke, før du begynder at indsamle deres personlige oplysninger.
Og det er oplysninger, som i mange tilfælde bliver delt med – og behandlet af – tredjeparter til markedsføringsformål.
Nu hvor mange virksomheder, måske også din, har en “mobil først“-strategi, bliver det stadig mere vigtigt at fokusere på brugernes privatliv.
Så her får du en kort oversigt i et ikke-juridisk sprog om, hvordan jeres virksomhed kan overholde både Cookieloven og GDPR, når I har en app.
Og husk, vi her i Cookie Information kan hjælpe dig med at nå alle disse mål.
Med Mobile App Consent SDK kan din virksomheds app blive en first-mover inden for app privacy!
Link: Hvad er GDPR?
Ligesom på din hjemmeside, vil du også gerne vide, hvem der bruger din app, hvad de kan lide og hvordan du laver retargeting til dem.
Derfor har du sikkert et SDK som StoreKit, Firebase, Analytics eller AdMob installeret, som kan give dig den indsigt.
Alle disse SDK’er indsamler naturligvis dine brugeres personlige data såsom DeviceID og location.
Men det stopper ikke her. SDK’erne kan også indsamle endnu mere personlig data (Personal Identifiable Information – PII) som fx e-mail, telefonnummer, brugernavn og adresse.
For eksempel tilbyder Googles udviklingsplatform, Firebase SDK, marketingfolk en masse spændende data.
Og Firebase passer rigtig godt sammen med andre af Googles services som Google Ads, Analytics etc. Det kan dermed give dig rigtig meget data til marketingafdelingen.
Men! Firebase indsamler og behandler dine brugeres personlige data (deviceID, AndroidID, Ad Identifiers til iOS, interesse- og demografisk data).
Og det kræver et samtykke fra brugeren af din app.
Firebase er et software development kit (SDK), som appudviklere installerer i deres apps for at give dem en række værktøjer til at overvåge appens ydeevne, rapportere om nedbrud og hente data til Analytics etc.
Det er en af de mest populære SDK'er til både Android og iOS, og også nødvendig at have, hvis du vil bruge Google Analytics eller andre af Googles tjenester til apps.
Som mange andre af Googles produkter er Firebase SDK en gratis platform.
Apps bruger ikke cookies på samme måde, som hjemmesider gør. De bruger noget, der hedder software development kits (SDK) fx Googles Firebase SDK.
Disse SDK’er indsamler stadig information, som kan have samme formål med at indsamle data, som cookies har, fx strengt nødvendige formål, funktionelle, statistiske, og marketingformål.
Og hver app har sit helt eget formål med dataindsamling.
Så hvis du eller din virksomhed bruger et SDK som fx Apples StoreKit, Googles Firebase eller AdMob, så vil det SDK altså høste dine brugeres personlige data og sende dem tilbage til SDK’et.
Apps gemmer egentligt ikke dine brugeres samtykke. Det gør Samtykkeløsninger (Consent Management Platforms – CMP).
Når du har installeret en samtykkeløsning til apps, så vil alle samtykker blive gemt i en Consent Management Platform. Også for de brugere, der ikke gav deres samtykke.
I en Consent Management Platform, lad os bruge vores som eksempel, kan du indhente samtykke til lige det, du har behov for.
Det kan være alt, som kræver et samtykke i følge GDPR eller hvilken som helst anden privacylovgivning*.
Så snart du har implementeret vores Mobile App Consent SDK og registreret hvilke andre SDK’er du bruger, begynder appen at spørge dine brugere om samtykke. Og så skal vi nok gemme samtykkerne for dig.
Skulle Datatilsynet eller Erhvervsstyrelsen banke på døren, skal vi nok sørge for den nødvendige information og samtykkelogs.
*Vi kan hjælpe med at indsamle samtykke til alt: Aldersrestriktioner, tilmelding til nyhedsbreve, medlemsområder, opdatering af privatlivsbestemmelser, alt hvad du kan komme i tanke om.
Det bestemmer du! Du kan style dit samtykkebanner i appen lige som du vil have det. Du kan tilpasse det til din virksomheds UI, ændre farver, tilføje logo, skrive den tekst, du synes der skal stå.
Det giver dig frihed til at lave den samtykkeløsning til apps, som passer til din virksomhed.
Og hvis du ønsker en solid template… ja, så arbejder vi på det.
Først og fremmest. Vi har udviklet en Samtykkeløsning til apps, som vi er stolt af.
Vi kalder den Mobile App Consent.
Den er nem at implementere for en app-udvikler; den gør det muligt at overholde GDPR i appen (så er legal-afdelingen glade); og vores løsning er gearet til at indsamle samtykker til tracking.
Her er en mere detaljeret guide til udviklere. Læs den, del den, kommenter på den..
Når du bliver en del af Mobile App Consent programmet, får du mulighed for at indsamle dine brugeres samtykke til tracking og meget andet direkte i din app.