Rapport: I hvor høj grad modtager tredjeparter information om borgernes besøg på offentlige myndigheders hjemmesider?

Rapport: I hvor høj grad modtager tredjeparter information om borgernes besøg på offentlige myndigheders hjemmesider?

Hvem kigger med, når borgerne besøger det offentlige på nettet? På 94% af offentlige myndigheders hjemmesider modtager tredjeparter information om borgernes besøg. Læs rapporten her.

Ny rapport fra Cookie Information viser, at offentlige myndigheders hjemmesider i stor stil bruger tredjepartscookies uden først at indhente et gyldigt samtykke fra borgerne.

På 94% af de offentlige myndigheders hjemmesider kan borgerne forvente, at tredjeparter lagrer og læser personlige informationer om deres besøg på siden.

I 77% af tilfældene foregår dataindsamlingen med henblik på profilering af borgeren til markedsføring.

Det sker, uden borgeren er blevet informeret om dataindsamlingen eller har givet gyldigt samtykke hertil.

Samlet set er de offentlige myndigheders hjemmesider muligvis en af de største leverandører af information om danske borgere til BigTech virksomhederne, som anvender informationerne kommercielt.

Hvem modtager information om borgernes besøg på offentlige sider?

Denne rapport undersøger, i hvor stor grad tredjeparter modtager information om borgernes besøg på offentlige myndigheders hjemmesider.

Hele rapporten kan downloades her: 

DR rapport


Hvad skal offentlige hjemmesider handle på?

Idet tidligere instrukser fra Erhvervsstyrelsen (ang. cookieloven og GDPR) igennem flere år ikke er blevet fulgt, er det vores vurdering, at der er behov for, at kommuner, regioner, statslige myndigheder og organisationer får implementeret en cookieløsning på deres hjemmesider, der:

  • informerer borgerne om cookies;
  • indhenter gyldigt samtykke;
  • sikrer at relevant databehandling først finder sted efter samtykket er givet;
  • sikrer et overblik over hvor lang tid borgeren bliver tracket;
  • giver indblik i overførsler til usikre tredjelande;

Ellers er der risiko for, at borgernes tillid til den offentlige digitalisering undermineres.

HVORDAN HAR VI GJORT?

Dataindsamlingen er foretaget i februar 2019, og i den indgår 154 tilfældigt udvalgte danske offentlige myndigheders hjemmesider.

Cookie Informations scanningsteknologi er anvendt til at identificere og analysere, hvilke cookies de offentlige myndigheders hjemmesider gemmer i borgernes browser; hvilke formål disse cookies har; og hvilke tredjeparter der modtager information om borgernes besøg ved at læse informationen i disse cookies.

Du kan altid booke et møde med Cookie Information, hvis du vil vide mere om, hvordan din offentlige myndigheds hjemmesider kan overholde cookieloven og GDPR.

book a meeting with jonas

Kilder:

Link: Cookie Informations rapport over offentlige myndigheders brug af cookies

Om Cookie Information

Cookie Information er en PrivacyTech-virksomhed, der udvikler software, som hjælper dig og din virksomhed med at gøre websites og mobile apps GDPR & ePrivacy compliant, og som samtidig sørger for, at du får konkurrencemæssige fordele ud af det. Vi har hjulpet over 1.000 virksomheder og har behandlet 6 milliarder samtykker alene det seneste år. Cookie Information blev grundlagt i København i 2011. Cookie Information leverer løsninger globalt.