Erhvervsstyrelsen opdaterer sin cookievejledning

Erhvervsstyrelsen opdaterer sin cookievejledning

Officielt (10. december): Ny cookievejledning fra Erhvervsstyrelsen! Vejledningen skærper kravene til, hvordan hjemmesider skal indhente et cookiesamtykke fra deres brugere. Her forklarer vi, hvad du skal gøre for at overholde cookiereglerne.

Cookiereglerne, cookieloven eller cookiebekendtgørelsen. Kært barn har mange navne, men fælles for dem er de krav Erhvervsstyrelsen stiller, når du bruger cookies på din hjemmeside.


Ny cookievejledning - hvad står der?

Der er specielt to ting, du bør vide om den opdaterede cookievejledning - og dermed cookiereglerne.

  • Du skal indhente et informeret samtykke fra dine besøgende, inden dine cookies bliver gemt på deres computere/smartphones.
  • Dine besøgende skal kunne takke nej til cookies.

Det betyder, at hvis du anvender statistikcookies og/eller marketingcookies på din hjemmeside, skal du indhente et gyldigt samtykke fra dine besøgende.

Eksempler på statistik- og marketingcookies

  • Sociale plugins (’synes-godt-om’ og ’del’-knapper) fra Facebook, LinkedIn, Twitter, Instagram etc.
  • Google Analytics, SiteImprove, Adobe Analytics
  • Tracking-teknologier (Facebook Pixel, LinkedIn Insight tag etc.)
  • Og alle andre tredjeparter, der indsamler dine besøgendes personalige data ved hjælp af cookies.

Cookiereglerne gælder for alle cookies - på nær teknisk nødvendige cookies. Teknisk nødvendige cookies, indsamler ikke dine besøgendes personlige informationer. Det er fx indkøbskurvcookies, logincookies. 

Dette krav gælder uanset om hjemmesiden tilhører en virksomhed, forening eller privatperson. Hvis ikke hjemmesiden lever op til kravene i cookieloven, kan det straffes med bøde.

”anvender du cookies til
statistik og marketing,
kræver det et informeret
samtykke fra brugeren”

Hvad er et gyldigt samtykke?

For at indhente et gyldigt samtykke skal du overholde:

  • Informationskravet
    • Oplyse dine besøgende om formålet med dine cookies, hvem der ejer dem (fx. Google) og deres levetid.
    • Oplyse hvordan dine besøgende om, hvordan de trækker deres samtykke tilbage.
    • Oplyse hvordan man takker nej til cookies (afviser at give samtykke til cookies og dermed tracking).
  • Kravet til samtykke
    • Dine besøgede skal kunne give og afslå samtykke til cookies.
    • Dine besøgende skal kunne trække samtykket tilbage (og dermed stoppe tracking).
    • Dine besøgede skal let kunne finde mere information om de cookies du bruger.

Hvad skal jeg gøre som hjemmesideejer?

Du skal give din hjemmesides besøgende besked om, at du bruger cookies, hvad de bruges til, og hvornår de udløber. Samtidig skal du indhente deres samtykke til, at du må gemme cookies på deres computer/telefon.

Dine besøgende skal have mulighed for at acceptere eller afvise, at der indsamles og behandles oplysninger om deres færden på din hjemmeside. Dermed strammer Erhvervsstyrelsen kravet til samtykket – man kan ikke blot antage at brugeren accepterer cookies: dine besøgende skal have mulighed for at takke nej til cookies.

”man kan ikke blot antage
at brugeren accepterer cookies,
de skal have mulighed for
at takke nej til cookies”

Hvordan overholder jeg cookielovgivningen?

For at overholde cookieloven er det vigtigt få et overblik over, hvem der indsamler data på din hjemmeside og hvad de bruger dataene til.

Her er hvad du skal gøre:

  • Tag kontrol over dine cookies.
    • Få et komplet overblik over hvilke cookies din hjemmeside bruger. Cookie Information scanner din hjemmeside for cookies og andre tracking-teknologier, og giver dig en udførlig rapport inden for 48 timer, som du kan handle på.
  • Informér om cookies.
    • Fortæl dine besøgende, hvilke cookies din hjemmeside bruger, og hvad de indsamler af data. Cookie Informations scanner udarbejder en komplet liste over alle cookies, som automatisk bliver opdateret i din cookiepolitik på hjemmesiden.
  • Få dine besøgendes samtykke.
    • Indsaml dine besøgendes samtykke i et cookie pop-up banner. Cookie Information tilbyder en professionel cookie pop-up, der indsamler og gemmer dine besøgendes samtykke. Du kan samtidig få designet din virksomheds logo i banneret.

Overholder du cookieregler? Få svar her!

Udfyld formularen og få et gratis tjek af din hjemmesides cookie compliance. Vi sender dig en kort rapport inden for to arbejdsdage, som du kan handle på!

Kilder:

Erhvervsstyrelsens opdaterede cookievejledning


Hvad er en cookie?

Cookies er små datafiler, der gemmer og læser information om folks færden på internettet. Cookies bliver gemt på brugerens computer, telefon eller tablet hver gang denne besøger din hjemmeside. Cookies kan indsamle information om, hvilke sider brugeren besøger, hvilke sider brugeren læser, og hvad brugeren køber. Hjemmesider bruger cookies og andre tracking-teknologier til mange forskellige formål: fx at sikre at hjemmesidens funktioner fungerer korrekt og for at kunne måle hvilke landingssider og kampagner klarer sig bedst. Men tredjeparter læser også med, hver gang din hjemmeside sætter cookies. Oplysninger om dine kunders adfærd på din hjemmeside bliver delt og solgt til andre tredjeparter med henblik på at målrette annoncer til dine besøgende. Har du en hjemmeside, skal du bruge cookies med omtanke og ikke mindst overholde cookieloven.

Link: Hvad er en cookie?